Lead Proposal & Tender Manager
Vil du drive arbejdet med at vinde vores næste opgaver?
Du får det overordnede ansvar for tilbudsprocessen – fra den første vurdering af et udbud til det færdige materiale er afleveret. Du sikrer undervejs, at indhold, organisation, budskaber og præsentation hænger sammen, og at PLH’s kompetencer og erfaring bliver formidlet præcist og overbevisende.
Du bliver en central del af forretningsudviklingen og refererer til og arbejder tæt sammen med vores Head of Business Development. Du kommer dermed tæt på de beslutninger der afgør hvilke opgaver PLH skal byde ind på. Du samarbejder tæt med vores PQ- & Tilbudskoordinator, og skal derudover koordinere internt med partnere, projektansvarlige og øvrige nøglepersoner, samt eksternt med samarbejdspartnere.
Som Lead Proposal & Tender Manager leder du tilbudsarbejdet både strategisk og operationelt. Du holder overblikket over pipeline, frister og kvalitet - og du træffer de redaktionelle og grafiske valg, der afgør, om et tilbud står skarpt.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
Vi ser gerne, at du har en baggrund som arkitekt og betydelig erfaring fra arkitekt-, rådgiver- eller byggebranchen. Erfaring med bygherrerådgivning er et plus, da det giver en konkret forståelse for bygherrens organisation, beslutningsgange og krav, og dermed for, hvad der reelt efterspørges i et udbud.
Det er væsentligt, at du har arbejdet indgående med prækvalifikationer og tilbud i forbindelse med offentlige udbud, og at du forstår, hvad der skal til for at omsætte komplekse krav til et klart og konkurrencedygtigt tilbud.
PLH er en dansk arkitektur- og designvirksomhed med ca. 150 medarbejdere og base i København. Vi arbejder med arkitektur, workplace design, bygherrerådgivning, strategisk programmering og udvikling af større og komplekse projekter - fra tidlige skitser og programmering til nybyggeri og transformation af eksisterende bygninger.
Vi er en del af XPartners, en nordisk rådgivergruppe inden for arkitektur, design og ingeniørydelser. Det giver os adgang til et bredt fagligt netværk og en stærkere international platform-samtidig med at PLH drives under eget navn, med egen ledelse og egen kultur.
Vores projekter bliver til i tæt samspil mellem arkitekter, rumdesignere, specialister, bygherrer og øvrige rådgiver. De bedste løsninger opstår, når høj arkitektonisk kvalitet kombineres med en reel forståelse for brugere, funktion, økonomi og den sannemhæng projekter skal indgå i.
I rollen som Lead Proposal & Tender Manager sidder du midt i krydsfeltet mellem faglighed og forretning.
Du kommer tæt på både projekterne og det strategiske arbejde og får direkte indflydelse på, hvordan vi går til markedet, og hvordan PLH præsenteres over for eksisterende og kommende kunder. Vi tilbyder et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, korte beslutningsveje og reel indflydelse på dit eget arbejdsområde.
Stillingen er en fuldtidsstilling med base hos PLH Arkitekter, Vermundsgade 38K, 2100 København Ø. Løn og øvrige vilkår aftales efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Development Christian Ellemose Henriksen.
Vi vurderer ansøgninger løbende og opfordrer interesserede til at søge hurtigst muligt.